tirsdag den 31. december 2013

Nytårstalen. Den ærlige version.


Huhej, jeg må følge trop og lave en fin opsummering af året, for der er meget at være taknemmelig for. Ikke mindst alle de bekendtskaber jeg har mig hist og her. Selvom jeg er erklæret huleboer og særling, har nogle af Jer gjort mere indtryk end I sikkert ved.

I vilkårlig rækkefølge: Kære Utyske der med vilje og stædighed har smidt…hvad… 30 kilo? 80?, men heldigvis stadig er den samme knotne skiderik som altid. Det er fandeme så sejt gået. Frøken Andrea, der til stadighed er en inspiration. At springe ud som kvinde, og en smuk en af slagsen, efter mange år som heavy-fyr med langt skæg og det hele, kræver et mod og en vilje til at ville sig selv, som jeg kun har set hos få. Jeg skriver din historie en dag, hvis du ikke selv gør. Zenta, fordi du er min yndlingskrølle af dem alle sammen og fuld af solskin, Mathilde fordi du har fulgt dit hjerte og taget et svært men godt valg, og fordi intet pynter mere på Munken end os, Jonas, hvis jeg ikke kunne kaste al min galde op på dig i ny og næ var jeg nok eksploderet og desuden er du min allerbedste high-five-buddy og streetneger. Nabil, for at sætte ord på at min til tider overdrevne ærlighed faktisk er værdsat, selvom formuleringen ikke altid er lige pæn. Du har lært mig noget om forskellighed og så er du jo bare en hot daiym mother f! R-E-S-P-E-K. Ønsker dig mere musik i det nye år – der er meget tilbage i dig J Aztridneser, ingen er så vedholdende som os når det kommer til at forsøge at lave aftaler. Lad os få det til at ske i det nye år. Rødvin drikker jo ikke sig selv, og vi har for resten et par Pretty Wild koncerter der skal tjekkes op på. Adam, lillebror, væææn. Vi kan gøre det bedre i 2014. Jeg savner dig! (Og nej, jeg vil ikke med ud og se din bowlingarm i funktion, dit lille svin ;-)) Bb, for at være den trætteste phd skrivende i verden, men samtidig opretholde en vis latino-standard og stadig gå til et par koncerter hist og her (selvom jeg har ret og du skal tie stille. Annihilator er f. eks. et glimrende bud på mit vid), Daniel, natürlich, for at være enestående, kattekonge og yndlings, min gode søsterlejser der i 2014 sørger for at det nu endelig er min tur til at blive moster, Bianca, for hvem fanden skulle jeg ellers være bitter sammen med og på den seriøse side sætter jeg pris på din ærlighed og lige-ud-af-posen måde at være på, samt at vi selvfølgelig har den fiiineste musiksmag til fælles, Britt, din dejlige tosse, for diverse Copenhell-momenter, og fordi du altid har en åben dør, åbent sind og glimrende selskab. Gid du må få tidligere fri i det nye år så vi kan ses noget mere. Randers, din skarpe pen og fantastiske humør er berigende når vi en sjælden gang i mellem mødes på koncertfronten. Du skulle joine os på Devilution, men det ved du jo. Niels og Gitte, så meget kærlighed i jeres retning – I ved at jeg håber at 2014 bliver et roligt år for jer. I er altid i mine tanker. Hele det gamle crew heriblandt Neubert og Mut for ikke at lukke døren, når det sikkert syntes lettest og Kemal; vi ses for lidt, men jeg ved du er der, lige som jeg også er der for jer. Håber på lykke i jeres lille familie og glæder mig til at se jer ved lejlighed. Tannie, ikke længere swigers, men stadig min løgsøster helt ind i hjertet, der bliver varmt ved tanken om at 2013 bragte lille Alma med sig og til sidst tanker til min soulmate, for hvem jeg desværre ikke kan være noget, lige nu. Husk indsigten, den er med dig når du trækker vejret og altid, også når du ikke tror, du har brug for den.

Dernæst en masse tanker til familien Bonke/Hofsra og den lille prinsesse, faster Sanne for at rejse sig oven på de modbydeligheder livet nu byder på, Claus Kærgaard fordi det er så rart at der findes sådan nogle som dig!, Slender Bender min daaarjlige kollega, Mille Klitgaard for at kæmpe sig igennem den værste sygdom af dem alle og alligevel stråle som en sol – du er en lektie udi livsvilje og jeg ønsker jeres familie så meget godt. Fra hippiehylden Peter Størser, Fritz og min far Bent der nu har været død i mit liv, lige så længe som han var levende: 15 år, men stadig en stor del af min hverdag gennem musikken. Min gode mor, bare for at være til, samt svoger Ken der altid står klar i døren med en tilpas mængde ironi til at få smilebåndet igang.

2013 har budt på uddannelse, skilsmisse og rund fødselsdag. På mange måder opbrud og lukkede døre, men dermed også en masse nye der åbnes, god energi og troen på livet. Her kommer året hvor jeg skal finde mig selv igen efter at have været en forkrampet bøddel der bare skulle have tingene til at køre, men som nu også skal lære at trække vejret ned i maven igen.

2013 – trods visse lyspunkter, kan du i grunden rende mig.

Der er en masse glimt af oplevelser som jeg gerne vil have tilbage med Gry, Ida, Kathrinen og Solkongen, Joachim, Signe K., Bianca, Britt, Lass (Laaaass!!), Tim, Helle og jeg ønsker mig flere i periforien med Forsberg, Mads, Benja, Blæs og løgneren, Tine Von H, Tania B (DAMØhN!) og alle jer andre møgunger jeg somme tider løber på og har det ustyrlig rart med.

Jeg har et fælles ønske for alle og det er så simpelt, som at jeg håber mennesket kan tillære sig følelsen af taknemmelighed. Det bliver man rig af. Det er at dvæle ved de små ting, at være ydmyg, at forvente det rimelige af sig selv, at være noget for andre samt at proppe sin forbandede stolthed så langt op i røven, at den ikke er i vejen. At vi kan tage skyklapperne af og imødekomme forskelligheder, også når vi ikke kan acceptere hinanden men blot må erkende at det ikke fungerer.

At nærvær bliver det nye buzz-ord og at I kan se Jer selv som jeg ser Jer, med respekt og kærlighed, så I kan vælge det gode for Jer selv, ufarvet af andres mening. Valg er nøgleordet i enhvers liv, for der er altid ét. Sommetider er rammen sat og så må man vælge inden for de rammer. Somme tider er der ingen, og så må man navigere herefter.

Med mit yndlingscitat, som også skal lægge grunden for mig til næste år, sender jeg gode nytårsvibes ud i verden.

- - -

If you don't take a risk, you just took a risk. Not making a decision is a decision”

- - -

mandag den 2. december 2013

Det regner med lava!

Charlotte Christensen skriver på facebookgruppen 'Gensidig Forsørgelsespligt - nej tak!' følgende:

"Hallo! Kan godt være at du tror du ikke er berørt af GF reformen (Gensidig forsørgelse)... MEN det er ALLE i samfundet....!!!! "Hvordan det?" kan det være du tænker.
Jooooooo for hvis du er almindelig skatteyder med job så kommer du til at betale for den forøgede kapital, der skal findes når 12.000-30.000 familier går fra hinanden....

VI snakker om forhøjede børnebidrag.... boligstøtte.... indskudslån (som de ikke kan betale tilbage).... på længere sigt betaler vi for de børn der bliver ramt af at skulle skilles fra deres forældre, som det er nu, og hvad det medfører (social isolation, forøget ungdomskriminalitet, misbrug blandt unge, flere udgifter til udsatte familier - den dårlige sociale arv er svær at bryde etc etc.)....

DU kommer også til at skulle betale for forøget kriminalitet for voksne, forøgelse af misbrug, endnu flere hjemløse (men der er der da afsat nogle penge til), selvmordsraten stiger, og lægeregninger til dem der i forvejen er psykisk ustabile og som nu vælter helt, flere ydelser til børnefamilier på enkeltydelser osv osv.....

JOB er der kun til hver 6 arbejdsløse (og det er endda højt sat eftersom de fleste stillinger går til personer der skifter jobs). SÅ hvis du tror du IKKE bliver ramt af GF reformen fordi du ikke er arbejdsløs, syg eller førtidspensionist

SÅ TRO OM IGEN.......

Skriv nu under på GENSIDIG FORSØRGELSE - NEJ TAK og vær med til at løfte samfundet i stedet for at skyde det i sænk......"





Okay Charlotte. Jeg prøver lige med en let oversættelse. Det du siger er at konsekvenserne ser ud som følger:
- Social isolation
- Øget ungdomskriminalitet
- Misbrug
- Flere hjemløse
- Stigende selvmordsrate (nu bliver det rigtig godt Charlotte!)
- Øgede lægeregninger
- At mellem 12.000 og 30.000 (wow, her bliver det meget videnskabeligt Charlotte!) familier decideret må splittes. Og her gik jeg og troede at folk boede sammen fordi de kunne lide hinanden, og i alle de år har det så handlet om at få tilskud. Det er næsten skræmmende.

Jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg tror du har glemt noget helt essentielt og langt mere omfattende i din analyse:
- Kina river sig løs fra fastlandet og går berserkergang gennem Stillehavet
- Børn dør. Nogle får også en alvorlig sygdom
- Op til flere personer spontan-taber tilfældige legemsdele
- Havestole vælter uprovokeret på Lolland
- Én hjælper sin nabo (men dette er dog så meget et tabu at vedkommende ønsker at være anonym)
- Lamaerne i Zoo får lamababyer. En forening oprettes i protest da nogle ikke-uddannede personager mener at den korrekte betegnelse for disse er 'lammier'. Flere besvimer under rettergangen.
- Op til flere af Nettos udsalgsblomster viser sig at være visne når man kommer op til kassen
- Fiskeolie bliver endelig videnskabeligt anklaget og dømt for at føre til sodomi

Når jeg skal sidde og se på 25-årige Mille der fortæller at kommunen, ikke hende selv eller hendes kæreste, nej kommunen, ikke kan finde hende en lejlighed og at de stakkels to unge mennesker uden børn har udgifter for 16.000,- om måneden, som Mette Frederiksen (personligt) nu vil tage fra hende, så taber jeg lige et par kilo (men tak Mille). 

Men Mille er syg. Det er synd for hende. Hun vil så gerne, men hun kan ikke. Gad vide hvad diagnosen 'angst' dækkede over i 40'erne? 'Pis ud og arbejd i marken?' Most likely. Så rabiate er vi heldigvis ikke idag. Men kære Mille. Jeg tror ærligt talt at du ville skamme dig hvis du vidste hvordan jeg får pengene til at række og hverdagen til at hænge sammen. Men det gør du ikke, for jeg har ingen iPhone, så jeg kan ikke filme mig selv pive på Facebook. Vi ku' bytte liv i en uge? Men jeg vil ærlig talt ikke bytte en uges samvær med mine børn for at sidde i din sofa og være bange. Jeg forstår godt at det ikke er nemt, for selvom det er svært at tro er der også i parallelverdenen, altså den herude, mange uforudsete eller uønskede situationer der kan bringe os mennesker ud af balance. 

Men det er åbenbart ikke godt nok at almindelige mennesker også mister deres nærmeste ind i mellem, heller ikke ved hvad morgendagen bringer eller føler en håbløs usikkerhed omkring det at være menneske i verden. Nej, der er altid nogen der har det værre, og dem er det synd for. Det siger de også til hinanden. Hele tiden.

I Politken er det ikke bedre når Rune Engelbreth Larsen bruger veningen: "Og tusinder af kontanthjælpsmodtagere fratages årligt deres penge!" Hvis vi lige kunne starte med at rette fejlen "deres" penge, ville det være fint. Lad mig lige sætte spørgsmålstegn ved den magiske lov der beviser at gratis penge gør syge folk raske? Syge folk er syge og er de kronisk syge skal de behandles derefter - altså få den bedst mulige levemåde på rimelige vilkår uden at skulle trækkes igennem et krakilsk og urimeligt system. Det er dét vi kan i et velfærdsland. Lad os gøre det. 

Men er måden, at syge Mille, som vi antager får det meget bedre af at have en fælles indkomst med sin kæreste på 30.000,-, skal have positiv særbehandling fordi hun så bliver mindre bange, end os der valgte at blive gift og nyde godt at de fordele der er ved at være to til ét husholdningsbudget? Eller skulle vi kigge på vores værdier? Hvad der er et rimeligt levegrundlag?

Som en anden skriver i denne debat, er der nogen der må gå fra hus og hjem!! Sælge huset og flytte i lejlighed! OG HVAD MED BØRNENE??

Ja, undskyld, hvad fanden tror du almindelige mennesker foretager sig? Nå, men det skal jeg sige dig: Bor i lejlighed, lever af havregryn fra d. 20 og stopfodrer vores tarvelige unger med kærlighed der ikke kan gøres op i kontanter. Nogle af os holder sågar af de små ting, som at se ud over havet eller smile til andre, men det virker selvfølgelig fuldstændig uoverskueligt når kommunen ikke har været forbi og tørre én bagi endnu. Bare de kommer en af dagene, så de også kan fortælle os hvad vi skal tænke. Eller hvad Mille? 


tirsdag den 1. oktober 2013

Så er den her - opskriften på livet!

Jorden har en irriterende tendens til at fortsætte sin rotation uden at du står i midten af den.

Stå af ræset. Det løber fint uden dig halsende foran med iPhones og big macs hængende ud af ærmerne som optimal lokkemad. Se punkt 1.

Skid hul i gælden. Det er nuller på papir aka. ligegyldigt. Mor dig i stedet over hvor mange mennesker det beskæftiger, når de dagligt skal holde øje med 'markedet' og lave flere fine papirer med nuller på, som du så efterfølgende kan være ekstra ligeglad med.

Drop de der facebookunderskrifter mod kræft og deslige. Kræft er lort og du kan ikke gøre noget for at stoppe det. Kræft rammer hvem den vil og når det passer dén.

Gør noget grænseoverskridende. Smil uopfordret til en anden eller servér en passende håndmad med dertilhørende skældsord når det trænger sig på. Årsag ligegyldig. Se punkt 1.

Nej, det er ikke alle de andres skyld uanset hvor mange instanser du kan finde på at liste op. Du har et valg - tag det.

Der er ikke noget der hedder vildtglad.dk. Der er livet, eller der er en urealistisk forvrængning man kan skabe for sig selv, med sig selv i centrum. Man kan enten forholde sig til fakta = sin omverden = deale med det, eller holde sin kæft. Det er okay at være ked af det og det er okay at være glad. Ingen er nogen af delene hele tiden. Og de fleste andre er i virkeligheden også ligeglade. Fesdenind.com?

Sluk din åndssvage telefon. Se punkt 1.

Meningsmålinger er ikke relevante for dig, med mindre nogen har spurgt dig om hvad du synes. Tusind 'tilfældigt udvalgte personer' repræsenterer ikke andre end de, der har betalt for at få undersøgelsen lavet. Hvilket den øvrige befolkning i øvrigt burde være ligeglad med. Især dig.

Spis kage og værdsæt dine talenter. Del dem med andre uanset om de gider at opleve dem eller ej. Se punkt 1.

De tre sekunder du sparer ved at køre over for gult eller dreje uden at orientere dig, opvejer ikke den risiko du tager for andre, ved at fratage dem et barn eller en ægtefælle.

Se i det hele taget bare punkt 1, og gør ting der giver mening for dig, om det så måtte være at spise pap eller samle på kapsler. Fordi: SE PUNKT ET!






onsdag den 14. august 2013

Print de stickers!

Åh, til hele se-min-mad-generationen er her lidt tilfældig kærlighed. Og det allerbedste: Jeg har gjort det hele så nemt for jer!!

Nu skal der spredes noget pli på vores alle sammens fælles lokum, de fine gule HT-busser. Med eller uden forargelige junger på siden.

Nedenstående er nemmere end at redde verden ved at net-signere nyttige og virkefulde underskriftindsamlinger, som "10.000 imod kræft", "stop mobning nu!", eller (min favorit) "nej til knive i nattelivet!". Hurra. Åbn champagnen.

Dét du skal gøre er at printe nedenstående udsagn ud på noget der kan klistre på den ene side. Jeg anbefaler til enhver tid napalm, men jeg er også så glad ved brandfarlige sager. Almindeligt klistermærkepapir kan anvendes. Når du stiger ind i bussen og bemærker - af den årsag at hverken du eller de andre i midtergangen kan sidde ned - en eller anden Very Important Person der ved sin blotte eksistens mener, at vedkommende er berettiget til at sidde yderst på sædet og lade vinduessædet stå tomt, ja så er det blot at tage et klistermærke fra arket og placere dette på vedkommende. Man kan med fordel printe flere ark ad gangen. De bliver hurtigt brugt op. God fornøjelse med dannelsen af dine medmennesker.


Den korrekte procedure for påførsel er vigtig såfremt vedkommendes IK skal højnes. Og det skal den.

Trin for optimal øget fatte-evne:

1) Placér klistermærkets forside mod højre hånds håndflade (og naturligvis omvendt såfremt der er mere kraft i den venstre)

2) Fjern den beskyttende folie, så bagsiden kan klistre. Anvendes napalm, frarådes direkte berøring med klistersiden.

3) Stræk hånden med klistermærket så langt bagud som muligt uden at genere dine medpassagerer og beregn en passende vinkel for klistermærkets kommende rejse gennem luften

4) Påfør klistermærket på den meget vigtige person, således at det med stor kraft ender på enten højre eller venstre side af dennes ansigt (ved tvivl, se pkt. 1)

5) Mærk hvordan Emma Gad velsigner den jord du betræder efterfølgende




Stickers til print:


"Åh se mig og min snotsmarte 'man purse' som jeg har købt så det ligner jeg er i gang med en uddannelse, selvom jeg i virkeligheden bare er på vej over til Jens for at game hele natten"



"Min tissemand er lille. Altså, i dén grad lille"



"Man kan godt være grim selvom man er gammel. Og der står på vinduet at jeg må sidde her alene fordi jeg er gammel. Og grim."



"Nej, du kan ikke sidde her thi min sms-arm har brug for at kunne udnytte alle de tænkelige vinkler mit korpus kan frembringe"



"Jeg har herpes"



God onsdag til alle! (eller hvad man nu skriver på facebook lige efter man har delt noget virkelig navnepillende, ligegyldigt vrøvl i sin status)




























mandag den 1. juli 2013

Jammen... Og ikke skyde lava i ørerne!

De usammenhængende afsnits moder fortolker her frit, fra hvad der er tilbage af leveren (og hvis det ikke giver mening, så husk at det er modtageren - ja, dig - der er noget galt med, ikke afsenderen. Der ER frankeret!)

Åhada.

Glimrende kraftudtryk som jeg rent havde glemt i al min filosoféren. Rent praktisk var der en masse fancy sager der skulle ordnes i dag: Skrive vigtige ting, skrive vigtige ting til andre, kigge på vigtige ting, flytte rundt på vigtige ting. Men næ. Nu er det endt op i interwebz og skriverier - altså om alt muligt andet end det jeg egentlig skulle skrive om. Jeg ka' li' det. (Fuck systemet).

Åhada. Det er hende den møgseje ultralebbe der har bloggen 'Mit såkaldt lesbiske liv' der lige friskede den op i hukommelsen. Men sikke hun også kan. Hun har lige været i Århus med bolle-å og er virkelig en ordgøgler der er værd at se op til.

Hul i det hele.

Der var engang hvor jeg læste en masse beatpoetry og følte mig vældig rå og blev skør af det. Så kom der regninger. Jeg fandt ud af hvilken funktion posthuset havde. Der var nætter under sort himmel i eneheden. Sjovt som det hele kommer ud af rødvin, men der er vist heller aldrig rigtig opstået noget himmelråbende drastisk når folk sådan forsamles og spiser selleri-stænger med dip (af SKYR for fanden da. Creme fraice er det rene gift og man kan få testikelkræft af bare at se på det. Testikler ikke nødvendigvis påkrævet i den kontekst).

Hvis man skal være vred på verden, kræver det eventuelt at man anerkender den. Men det bruger vi ikke her. Det kan fandeme rende og hoppe det hele, og det er godt for små tanker giver store glæder og viceversa.

Jeg har et dankort og jeg er ikke bange for at bruge det.

Nå. Nu tilbage til en gammel kladde. Den trænger til råberum her i min egen skidtspand:

Nu holder det. Lige ved det ene punktum. Kig rundt i din stue, på iPad'en, iPhonen, dockingstationen, den bærbare og den stationære (til de gamle røvhuller der stadig har en! Ja selvfølgelig har jeg en!) og giv dig selv et løfte. Det er nu - det er ikke i morgen: Beslut dig for aldrig ALDRIG mere at besudle dine ører med det uværdige lort, hvis du barsler med planer om at gøre brug af ovennævnte til musikafspilning. Det er simpelthen at farsere sine øregange med lava. Lyt til folk der siger at du skal bruge penge, og mange penge, på ordenlige høretelefoner eller højttalere. 

Penge til gear kommer før penge til mad. FORDI JEG SIGER DET.