Månedens highlights, lussing til Copenhell..... og noget med kål

I en tid hvor sensationsdrama vejer klart tungere end fakta, er her et lille udsnit fra Berlingske, som jeg synes er værd at tænke over i forbindelse med sagen om en hund der blev skudt af naboen:

"... Nogle af de såkaldte kamphunderacer er blevet helt forbudt, selvom en del af os er skeptiske over for, om det er hundene, der er farlige. Der har vi ikke mærket den store medlidenhed i befolkningen. Hvis familien her havde haft en staffordshire bullterrier i stedet for en labrador retriever, ville nogen gerne have set den aflivet allerede som hvalp. Der kan folkestemningen være ganske rå, siger Peter Sandøe."

(Artikel)

Der refereres til hunden som familiens kæreste eje. Moren udtaler at børnenes liv er ødelagt. Alt ligger i ruiner. Men hvis den hund var så kær, hvorfor passer de så ikke på den? Det er det samme som at kritisere belastende børn og ikke deres forældre. Når man anskaffer sig en hund, er det hundrede procent ens eget ansvar at passe på den, træne den og aktivere den. Det er ikke hundens skyld og ikke jægerens skyld.

Derudover er den skudt med et rent skud gennem hjertet af en professionel. Det synes jeg da er værd at tage med inden man råber op. Den har ikke lidt og er ikke skamskudt. Det er tankevækkende at det er indgangsvinklen og overskrifterne der vinder en del menneskers hjerter. Ja, det er da ærgeligt. Det var sikkert en sød hund. Men overvej hvis det havde været en kamphund.....Havde man så klappet i hænderne i stedet for?

Nå. Hvad fanden sker der ellers ude i verden? Noget med Syrien, noget med ninjaer (hvilket egentlig er ret cool - se lige), noget med Obama. Eller måske ikk så meget med ham. Jeg synes dog at ugens vigtigste begivenhed er, at der er tilbud på Taffel Akvavit i Føtex. SÅ er det satme påske!! 85,- kr. og du er klar til indlæggelse - jamen halløj!

Så har der jo også været X-faktor finale, nogen har kneppet i Big Brother Huset og Lars Løkke har fået en ide om at hjælpe unge drenge der ikke kan finde ud af noget (= udfør vold og kom på ferie). Nogen har opdaget et nyt tegnespil på deres IdiotPhones, der er 22 millioner i joker-puljen på lørdag, en der hedder Brittany har helt sikkert haft fingrene i egne eller andres bukser, The Powls spiller på Samsø Festivallen (DANMARKS HYGGELIGSTE FESTIVAL!!!!!!!!!... ifølge hjemmesiden), Netto havde i foregårs udsolgt af porrer i butikken på Frederikssundsvej 346, jeg har nødkøbt et par stribede sokker grundet akut sure tæer og i dag skal jeg bruge 3 timer på at snitte i træ, mens jeg får løn for det.

Så tror jeg nok at I er opdateret på verdens brændvarmeste nyheder. Andet behøver man ikke at vide!! Slå bare hjernen fra, zapp over på Paradise Hotel og få gang i gokkesokken. 

Nåh ja - det er selvfølgelig også relevant at påpege at Damen Anne laver verdens bedste mad!! Er der noget vi kan bruge tid på så er det kraftstejleme mad, spiritus og myrdede hunde (som det så antidramatisk bliver fremstillet. BT, du har mit hjerte <3)

Forresten, se: Grev Ingolf har trimmet sine næsehår.

- - -

Forresten igen, så skal jeg lige huske at give en ORDENLIG lussing til Copenhell, så vi kan nå at afværge en større katastrofe inden den indtræffer. Copenhell, hear me out. Vi skal IKKE have Tempt solbær til 16. dels-benet i år, skal vi vel? Det skal vi nemlig ikke! Vi skal have Copenhell Brew på dåse. Ikke med låg på, ikke med peanuts i, ikke med solbær, ikke noget der ligner cider. Bare en enkelt slags dåseøl - I kan klare det!! Jeg ve' det. Det er faktisk ret vigtigt det her Copenhell. Vågn lige op.

...og noget med kål.

In money we trust

Og hvad skal der i grunden til før vi holder op? Den globale økonomiske krise har muligvis skubbet til nogle upassende strøtanker, men har i sig selv ikke været nok. Endnu. Vi tænker på det en gang i mellem, men skubber hurtigt tanken ind bagerst i redskabsskuret sammen med æggekogeren, foodprocessoren, kondicyklen, og alle de andre ting vi heller ikke finder nogen mening i længere. Det er så simpelt som dette: Hvis alle, inklusiv selskaber, stater og privatpersoner, går i banken på samme tid og vil hæve alle de penge de har til gode, kan det ikke lade sig gøre. For der er ikke penge nok. Gældspapirer er hvad de er: Papirer. Et pund sølv er ikke noget man fysisk kan tage og føle på, det er bare papir. Så hvad har vi tilbage? En masse papirer med ligegyldige tal på – det er en overophedning der er til at tage og føle på. Eller krølle sammen og smide i pejsen om man vil.

Herhjemme lever vi skam fint. Vi har både chokoladesmelter, æggekoger, brødmaskine, kaffemaskine, og foodprocessor. Det var det vi før i tiden betegnede som kasserolle, ovn, kaffetragt/kedel og kniv. Men noget får os til at synes at vi skal have mere af det, og forfine elektronikken, så det hele bliver lidt nemmere. Det kan nemlig godt volde besvær at koge æg i en kasserolle! Siger det bare….

I morges jazzede jeg lidt hurtigt forbi postkassen og stoppede så op, med et ”Hør! Hvorfor er der reklamer i alle andres postkasser og ikke i min!? Dem ville jeg gerne have!” – indtil jeg kom i tanke om at jeg IKKE vil have dem. De er lavet med ét formål: At få mig til at indse hvor mange (overflødige) ting jeg mangler, og som jeg efter at have bladret dem igennem vil få en trang til at købe, fordi de bliver en del af mit behov. F. eks. har jeg i mere end et halvt år gået og sukket efter en hvidløgskrukke fra Le Creuset. Til hvidløg. For de kan da ikke ligge i et eller andet totalt tilfældigt porcelænsartefakt, når man kan købe noget decideret til formålet, og som oven i købet er pænt?! (men jeg ønsker mig den stadig helt vildt meget - hint hint!)

Det er vist ikke nødvendigt at mejsle det mere ud. Jeg kunne tænke mig at vi følte en forpligtelse overfor vores natur. Altså de reelle behov. Man er sådan set rig hvis man har familie, mad og en seng at sove i. Det er faktuelle behov. De kunstige behov fjerner os mere og mere fra hinanden. Det er jo nemt nok at socialisere når man har nettet og en smartphone, men bag ved skærmen sidder der ret mange ensomme mennesker og er misundelige på alle de andres æggekogere, som de har ret travlt med at fotografere og dele på nettet. Bare lige for at tjekke hvis æggekoger der er størst. Vi har et absurd behov for at være online hele tiden. Som koncertgænger ses det helt konkret: Folk står simpelthen og ”oplever” musikken gennem en iPhone, mens de opdaterer hvor de er henne og sammen med hvem. Altså det vil sige at de ikke er tilstede, mens de er tilstede. Det giver jo ingen mening. Jeg ka’  li’  det!

*deler straks på FaceBook*