torsdag den 24. maj 2012

Sommeren skudt i gang ved stegeso

Siden sidst.

Ja, siden sidst har jeg fået en stegeso. Jeg har stegt en kylling i den. Kyllingen var fantastisk. Min stegeso har tilføjet mig evige streetcredits og hvis du gik og tænkte på hvorfor jeg var så sej, så ved du nu at det er derfor: Stegesoen. Fordi du ikke har en.

Af diverse årsager minder det mig om min kortvarige DJ-periode og det dertil hørende (for det skal man have) navn, Smadderkassen. Fordi jeg havde en kasse med smadder. Fordi jeg holder meget af smadder, og at det ikke skal være så pænt det hele. Smadderkasser opfører sig ikke altid efter bogen, men der er en gnist af selveste meningen med livet når man kaster med hæmninger, og det burde være normen og ikke en særhed. Det ville verden have godt af. Især måske Kina, men jeg tror ikke at "hæmning" står i deres ordbog, udover i dets sande betydning, nemlig at hæmme, lægge bånd på sig selv. Derudover har de vel for travlt med at snøre fødderne ind på deres børn til at tjekke skøre begreber i ordbøger.

(Det er korrekt antaget at fordømning uden fakta er en af mine...wait for it... spidskompetencer).

Hey, jeg kan flere flotte ord: LEAN ledelse, inklusion, vækst. Fine ord, der ikke er særligt specifikke, men man elsker at sige dem. Så'n i flæng over et glas champagne mens lønnen bare stiger og stiger, mens man snakker. Læste en bog om børneperspektiver forleden. Naivt nok troede jeg at det faktisk var en skrivelse om det at være barn, set med børneøjne (hvilket egentlig er den eneste relevante forskning inden for pædagogik), men det var selvfølgelig en masse akademisk plapper der kunne have været skrevet på rigtig dansk og sagt det samme, ved at være 200 sider kortere. Det lykkedes forfatteren at skrive "argumentere, diskutere, debattere, drøfte og disputere" i samme sætning. Nåmmen så blev den da SÅ lang. Det var flot. Vil du ikke have lidt mere i løn?

- - - 

Er gået i absolut metal-mode i øjeblikket. Nu har jeg altid hørt stort set alle genrer, men i de seneste år har metal fyldt det meste. Det kan noget som intet andet kan: Skrælle det yderste lag af, og råbe én lige ind i hovedet hvor det er allervigtigst; ind i sjælen. Det er uden facade og rå energi som hjertet fanger før øret. Det fungerer som en slags musikalsk/mental Actimel (ve, det stads!!). Jeg anbefaler alle at starte dagen med et skud dødsmetal - så er man glad og i gang. 

- - - 

Det er sommer, og lige så lidt som nogen gider at læse blogs, lige så lidt gider jeg at skrive dem når solen skinner og der er en verden udenfor som ikke er belastet af minusgrader og det faktum at man ofte skal tage bussen sammen med "Foreningen For Os Der Nægter at gå I Bad" - de kører altså meget i bus, de gør? Der opfølges hermed med en lille billedsekvens, footage om man vil, når vi nu skal have brugt alle de fine ord vi råder over. Der tages ikke ansvar for udtryk og substans: Kig eller la' vær'.



Okay, okay, okay. Jeg ville ikke have skrevet noget til billederne, men ligesom nogen (inklusive mig selv) eksempelvis har svært ved at stoppe med at æde, sådan har jeg det vist også med tekst.

*MEGALODONEN* - verdens sejeste teori! Den må findes et sted under os....





Leo på et billede der gav mening









Et fantastisk billede med titlen "Berzerker" som jeg har købt af tusindkunstner Daniel Dikov. 




Se. Tre bjørne. Måske fire.




Det er også en bjørn 





 Gary Larson. The boss.






Charmefisken 





Tyskland 






Gamle kollegaer, fanget på fantastisk vis af vistnok den fine Tim 















Mr. Litoris






Pølsesko






Noget med Sverige






Verdens bedste storesøster






I'm in your forest, pretendin' to be ebil



- - - 

Farvel og tak. Nyd vejret og husk at når det hele er noget lort, er der altid nogen der har det værre eller tilmed er inden i Birthe Rønn Hornbech. Word to your mother.

- - -