Undskyld dame? Har du noget mod apotekerfnat?

Det er rigtigt gættet at jeg har været på apoteket. Det er også rigtigt gættet at jeg slet ikke har tålmodighed til den slags pjat.

Spørgsmål som kassedamen ville stille hvis hun led af apotekerfnat:

- Skal du selv spise den der agurk eller køber du den til en anden?

- Husk at ryste den der inden du åbner den

- Har du prøvet at bruge det der før?

- Hvornår har du sidst fået testet din tyggeteknik?

- ... Husker du lige at børste du lige tænder bagefter?

- De der skal fryses ved -18 grader

- Hvor mange spiser du om dagen?

- Hvis du ikke kan tåle laktose skal du vælge en anden 

Spørgsmål jeg ville stille hvis jeg led af apotekerfnat:

- Har du sprittet dine hænder af inden du rør ved min medicin?

- Tager det virkelig 4 års uddannelse at lære at læse instruktioner på medicinpakker op, eller er det mere sådan...to år med det, og to år med at lære at printe små klistermærker ud med folks navne på?

- Har du prøvet det der napalm? Det skulle være helt fremragende mod dårlig ånde

- Gider du klappe i og give mig nogle stoffer?

Ønskespørgsmål som apotekeren aldrig får:

- Jeg vil gerne stoppe med at ryge. Kan du hjælpe?

- Gider du læse indlægssedlen op for mig igen?

- Jeg ved ikke hvordan jeg tager hovedpinepiller. Kan du instruere mig?

- Du ser fræk ud i den kittel. Må jeg få dit nummer?

Hvorfor? HVORFOOOOOOOR?????? Jeg ville enten læse indlægssedlen, google det eller ringe til min læge hvis jeg følte det fuldkommen uhåndterligt at købe noget medicin som jeg har brugt i 15 år. Hvad er det jeg skal sige for at undgå den fuldstændig umulige sovs af ord apotekeren så gerne vil stoppe ned i min hals?

"Goddag jeg skal have alt på den her recept og jeg har prøvet det før, og det er fint med en billigere udgave og jeg er klar over at jeg skal bruge lortet hvis jeg får astma og jeg har fået målt min inhallationsteknik i sidste måned og fået taget en lungefunktionstest sidste år mange tak og ja jeg ved godt at der er to gange tilbage på min recept glædelig jul"

Er det sådan en sætning vi er ude i? Eller skal jeg simpelthen bare gå derind i mankini med en boomblaster med døjsmetal og være naiv nok til at tro at det så vil få dem til at ekspedere mig i en satans fart??

Gode råd modtages. Ellers får jeg brug for mere medicin og det vil som bekendt lede mig direkte ned i "Gud har du også et liv og vil du gerne videre ud af døren det havde vi slet ikke lagt mærke til-kiosken". Bedre kendt som det satans apotek.

ØV!

Du er grim – no offence

Jeg ved godt at det kan virke lidt atypisk at kvinder går op i metal, men nu er det sådan jeg har det. Det er jo ikke med vilje, det er bare min foretrukne genre. Jeg ved også godt at jeg sikkert bare ligner en der er med min kæreste til koncert eller sælger merch for musikerne. Hvad skulle jeg dog ellers lave til en metalkoncert?? Nej, der er noget galt. Synes i hvert fald to af disse zøde mænd jeg vil skrive om i dag. Jeg var for nylig til en ret heftig koncert, og på et tidspunkt opfordres der fra scenekanten til slåskamp med gadedrengehop, bedre kendt som circlepit, og en omsorgsfuld koncertgænger læner sig over mod mig og fortæller sigende at jeg ”nok skal passe på, for nu kan det godt blive lidt vildt”. Wow, godt at du sagde det. Det er nemlig min første metalkoncert overhovedet. Jeg kunne være død nu! Tak for omtanken.

Til gårsdagens koncert havde jeg en spændende samtale med en fyr i rygerummet. Han spurgte hvad jeg  var kommet for at høre, og jeg fortalte hvad jeg skulle høre og at jeg var anmelder denne aften og så videre. Ja han var ikke så vild med anmeldelser, og det kunne vi blive enige om var fint. Jeg har den indgangsvinkel at folk er forskellige og kan lide forskellige ting. Anmeldelser kan være gode til at få pirret sin nysgerrighed omkring bands man ikke kender, og så kan man jo tage det man kan bruge og smide resten væk. 

Nånå, men han var sådan lidt ny i miljøet og vi snakkede forskellige bands – vi var begge begejstrede for Trivium og skal begge ind og se dem om en måneds tid. Han var til gengæld ikke så vild med den gamle skole, som jo er mit hjertebarn, så der var i det hele taget ikke så meget vi var enige om udover Trivium. Så spurgte han om jeg ikke syntes det var "så’n lidt sejt at høre metal fordi så er man den eneste der hører sådan noget lidt særligt musik blandt vennerne”. Jeg ved ikke.... jeg tror måske jeg kom over den fase da jeg var 14, og jeg kender næsten kun folk der hører sådan noget, så der kunne vi ikke lige mødes (og det gjorde ham ikke særlig interessant, at han selv synes det var ret specielt at høre metal. Til en metalkoncert??). Det måtte også have noget med intelligens at gøre, mente han. Det er jeg enig med ham i. Det kræver sit øre at lære at høre metal, men det var ligesom fremlagt på en måde, så han selv var den der lige var ret så intelligent. Okay. Charming.

Dernæst fortalte han om sit yndlingsband, og jeg sagde at bandet ikke siger mig noget. Fordi det ikke siger mig noget. Det behøver ikke at være fordi det er et dårligt band, men nu har jeg så altså sådan med det. Uuuuuuha nej, så kom min viden om metal til kort, og jeg skulle prøve med den plade og den plade og den plade. Æh, hvad var det du ikke forstod makker? Således blev jeg belært om min manglende musikviden lige der midt i Vega, men jeg har selvfølgelig også kun beskæftiget mig med det i en små 15 år, så hvad ved jeg.

I øvrigt så synes han det var synd at der ikke kom nogle lækre piger til sådan nogle arrangementer - ”no offence, høhø”. Ved du hvad dude? Jeg tror ikke det er pigerne der mangler, måske gider de bare ikke snakke lige præcis med dig. Mærkeligt ikke?