tirsdag den 21. august 2012

Helt agurk

Puha - lang sommerferie tilsyneladende. Sidste blog er fra d. 24. maj og se hvad der er sket i mellemtiden?! Når man ikke er på pletten til at korrekse folk, går de fuldstændig agurk. Jeg vidste det. Det er fordi jeg er så god til at prædike for pøblen. Det hjalp heller ikke på det at jeg efter et forældremøde på arbejde idag blev spurgt om jeg var "hende der lederen" og jeg havde lyst til at skrige "JAAA for saaatan og få så opdraget den unge!!".  Sommetider skal der meget få ting til at få min egocentriske side frem i lyset. Det er fordi jeg lider af HSP. Eller er hypersensitiv, som vi siger i den klub hvor jeg går til møder med mig selv og drøfter verdenssituationen på alvorlig vis. Sjovt nok får jeg altid ret. Det er en god klub. Og jeg er ikke diagnosticeret; bare sær. Se - semikolon <3

Nej nu må der et opråb til. Det var jo det vi kom fra. Det drejer sig om folks modvilje til at tage lidt ansvar. Det kan være farligt for hvem skal så betale ens førtidspension når man har kærestesorger? Man skal ikke bide den hånd der fodrer én forstås, og det er også godt nok, men der kommer ikke mere Whiskas fra den her krampe, så er DEN på plads.

Nu skal regeringen tage ansvaret for sagen i Odense hvor AK81 eller hvem filan det nu var, invaderede Odense Universitets Hospital og gik agurk. Ligesom Jens Stoltenberg må forlade statsministerposten fordi en tosse gik agurk på Utøya og skød alt og alle. For så er Stoltenberg da nok fuldstændig uduelig når han ikke kan forudsige alle verdens katastrofer og sorger. Ingenting kan han udrette - det er klart!! En skoleleder der gennem 28 år har administreret en - wait for it - skole, må gå af, da en lærer har sendt usmagelige sms'er til en elev. Han er da helt agurk, den leder.

Hvad fanden sker der for ansvarfordelingen? Hvor tit har man ikke hørt om "Systemet", "Kommunen" og "Socialforvaltningen" der ikke vil råde bod på en idioti og manglende virkelyst? Det er alle de andres skyld. Hele tiden. Tag dog fat om nosserne i stedet: Eksempelvis den afsindige behandlingstid i Udlændinge"service" eller "Fornedrelseskommissionen" som jeg kalder den. Men skidt med det - det går jo kun ud over indvandrene og dem kan vi ikke lide. Ligesom rygerne og de fede.

Der er en vigtig pointe i ovenstående og det er spørgsmålet: Hvad kan jeg selv gøre? Hvis svaret er "ingenting" så lad lortet ligge. Men måske kan man være lidt venligere. Måske kan man lige hjælpe den forhadte barnevogn op i bussen. Måske kunne man godt undvære de 2 kroner til en kop kaffe og måske kunne man på sigt få fingeren ud af egen bagdel og acceptere at vi er forskellige og foretager forskelligere dispositioner for os selv. Og - at det er den eneste rigtige måde at leve på. For det nytter ikke at leve gennem andre. Anerkendelsen kommer sjældent og når det er dig der ligger ned, er det ikke skyen af venlige hænder der blænder for sollyset. Det er din viljestyrke der prøver at ruske dig vågen.

Hvad nu hvis Stoltenberg ikke var PERSONLIGT ansvarlig? Hvad nu hvis man erkendte at Breivik bare var en sindssyg idealist der fandt den rigtige dag til at manifestere sit forvrængede verdensbillede? At nogle ting bare går galt ind i mellem? At det trods oddsene 1:1000.000.000 kan lade sig gøre for at barn at hænge sig i sin egen elefanthue der sidder fast i et legehus?

For det kan det. Og det sker hele tiden. Og det gør det fordi vi er en slags mennesker med sære hjerner. Hjerner der elsker og udvikler og er nærværende, og andre gange bliver syge, dysfunktionelle og fraværende.

Og så alt den snak om politik. Helt ærligt. Hverken 5 eller 10 år er nok til at fremmane synlige ændringer i det store hele. I småtingsafdelingen, jo, og så er det det. Nej, rød blok har ikke klaret skærene og det er fordi der endnu ikke er resultater af deres arbejde, ligesom blå bloks forrige indgreb nok var ækle, men ikke rodfæster sig mere i fundamentet end at det kan laves om igen. Forhåbentlig. Pia Kærsgaard har trukket sig. Det glæder mig oprigtigt. Og så er der ikke mere at sige om det.

Nu må vi have et grimt billede, mens jeg glæder mig over budskabet i den netop overståede Copenhagen Pride. For sådan er det. Vi er mennesker på godt og ondt, forskellige som søgende efter at være som alle de andre. Det er bare sådan at man ikke blomstrer ved at kopiere. Så bliver du bare en dårligere udgave end den du gerne vil være. Sig det dog højt. Gør det selv. Tag ansvaret! Og erkend at der nogengange skyller tsunamier ind over menneskeheden og at det ikke er nogens skyld. Måske ligger gaven i virkeligheden i processen hvori fejlen opstår - men hvem ved: Det er nogle andres ansvar! Eller hvad?....