fredag den 30. marts 2012

Månedens highlights, lussing til Copenhell..... og noget med kål

I en tid hvor sensationsdrama vejer klart tungere end fakta, er her et lille udsnit fra Berlingske, som jeg synes er værd at tænke over i forbindelse med sagen om en hund der blev skudt af naboen:

"... Nogle af de såkaldte kamphunderacer er blevet helt forbudt, selvom en del af os er skeptiske over for, om det er hundene, der er farlige. Der har vi ikke mærket den store medlidenhed i befolkningen. Hvis familien her havde haft en staffordshire bullterrier i stedet for en labrador retriever, ville nogen gerne have set den aflivet allerede som hvalp. Der kan folkestemningen være ganske rå, siger Peter Sandøe."


Der refereres til hunden som familiens kæreste eje. Moren udtaler at børnenes liv er ødelagt. Alt ligger i ruiner. Men hvis den hund var så kær, hvorfor passer de så ikke på den? Det er det samme som at kritisere belastende børn og ikke deres forældre. Når man anskaffer sig en hund, er det hundrede procent ens eget ansvar at passe på den, træne den og aktivere den. Det er ikke hundens skyld og ikke jægerens skyld.

Derudover er den skudt med et rent skud gennem hjertet af en professionel. Det synes jeg da er værd at tage med inden man råber op. Den har ikke lidt og er ikke skamskudt. Det er tankevækkende at det er indgangsvinklen og overskrifterne der vinder en del menneskers hjerter. Ja, det er da ærgeligt. Det var sikkert en sød hund. Men overvej hvis det havde været en kamphund.....Havde man så klappet i hænderne i stedet for?





Nå. Hvad fanden sker der ellers ude i verden? Noget med Syrien, noget med ninjaer (hvilket egentlig er ret cool - se lige), noget med Obama. Eller måske ikk så meget med ham. Jeg synes dog at ugens vigtigste begivenhed er, at der er tilbud på Taffel Akvavit i Føtex. SÅ er det satme påske!! 85,- kr. og du er klar til indlæggelse - jamen halløj!

Så har der jo også været X-faktor finale, nogen har kneppet i Big Brother Huset og Lars Løkke har fået en ide om at hjælpe unge drenge der ikke kan finde ud af noget (= udfør vold og kom på ferie). Nogen har opdaget et nyt tegnespil på deres IdiotPhones, der er 22 millioner i joker-puljen på lørdag, en der hedder Brittany har helt sikkert haft fingrene i egne eller andres bukser, The Powls spiller på Samsø Festivallen (DANMARKS HYGGELIGSTE FESTIVAL!!!!!!!!!... ifølge hjemmesiden), Netto havde i foregårs udsolgt af porrer i butikken på Frederikssundsvej 346, jeg har nødkøbt et par stribede sokker grundet akut sure tæer og i dag skal jeg bruge 3 timer på at snitte i træ, mens jeg får løn for det.

Så tror jeg nok at I er opdateret på verdens brændvarmeste nyheder. Andet behøver man ikke at vide!! Slå bare hjernen fra, zapp over på Paradise Hotel og få gang i gokkesokken. 

Nåh ja - det er selvfølgelig også relevant at påpege at Damen Anne laver verdens bedste mad!! Er der noget vi kan bruge tid på så er det kraftstejleme mad, spiritus og myrdede hunde (som det så antidramatisk bliver fremstillet. BT, du har mit hjerte <3)


Forresten, se: Grev Ingolf har trimmet sine næsehår.


- - -

Forresten igen, så skal jeg lige huske at give en ORDENLIG lussing til Copenhell, så vi kan nå at afværge en større katastrofe inden den indtræffer. Copenhell, hear me out. Vi skal IKKE have Tempt solbær til 16. dels-benet i år, skal vi vel? Det skal vi nemlig ikke! Vi skal have Copenhell Brew på dåse. Ikke med låg på, ikke med peanuts i, ikke med solbær, ikke noget der ligner cider. Bare en enkelt slags dåseøl - I kan klare det!! Jeg ve' det. Det er faktisk ret vigtigt det her Copenhell. Vågn lige op.

...og noget med kål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar